Akutte placeringer

jf. SEL § 4, stk. 4

I akutte situationer, hvor borgere står uden en sikker eller stabil løsning, tilbyder Salus S/K professionel og hurtig indsats for at skabe tryghed og støtte. Vi har stor erfaring med at håndtere komplekse sager, hvor der er behov for en omgående og fleksibel indsats. Med fokus på borgerens individuelle behov etablerer vi en stabil og tilpasset ramme, der bidrager til at skabe ro og afklaring i en kritisk periode.

I henhold til Servicelovens § 4, stk. 4, kan vi varetage akutte placeringer i op til 3 uger, med mulighed for forlængelse i yderligere 3 uger.

Vi er specialiserede i at reagere hurtigt og etablere et skræddersyet team omkring borgeren inden for få timer, baseret på deres konkrete behov. Formålet med den akutte placering er at stabilisere borgeren i en kritisk situation, hvor der kræves en hurtig indsats. I løbet af placeringsperioden støtter vi både borgeren og kommunen i at finde det rette, længerevarende tilbud, der kan sikre borgerens trivsel og udvikling, hvad enten det er midlertidigt eller permanent.

Vi håndterer sager med stor kompleksitet og bred variation, herunder:

  • Borgere med udadreagerende adfærd.
  • Rømningstruede borgere.
  • Socialt udsatte personer.
  • Borgere med komplekse psykiske lidelser.
  • Andre akutte situationer, hvor der kræves en omgående og professionel indsats.

Fundament for en langsigtet løsning

Vores tilgang er at sikre ro og stabilitet, samtidig med at vi skaber et trygt fundament for en langsigtet løsning.

Kontakt os alle døgnets timer for at høre, hvordan vi kan hjælpe med en akut placering.